Fedja Wierød Borčak – Katrinedal

 

1.

I dalen kommer løvspringet

to uger senere end i nabobyerne.

Regnen er harskere

og bilerne kører hurtigere.

Det folk udefra ikke ved er at her:

får man øje på ting. 

 

2.

Regnen for eksempel. Bilerne.

Man ser dem rase ned i dybet.

Mens regnen går til grunde i munden på

mus, heste og orme,

skynder bilerne sig tilbage op ad dalvæggen.

Ingen vil dø her,

og jeg giver dem lov til at rejse i fred.

 

3.

Må Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter

og jeres tanker

i læ for mig.

 

4.

Der er en vilje i Katrinedal,

der kunne kvæle eller skære

mænd, der kører igennem Katrinedal.

Men de er i bil, og der er ingen våben ved hånden.

 

5.

Det er der ingen, der ved;

det er der ingen, der kan vide.

 

6.

Der løber en stor ulv, fra os, forbi ridebanen

og videre op mod marken ved vandrerhjemmet.

 

Den er her nu, nede ved hestene.

 

7.

Børnene sidder i deres gynger,

og jeg fortæller, at jeg har set en ulv i dag.

Unysgerrige, ramt af solen ser de ud over det enkle.

Jeg prøver i stedet at forklare dem om døden,

og at de to er det forgængeliges ophør.

At de er kommet hertil, til Katrinedal,

for at vise, at krigen er slut.

 

8.

Det er der ingen i børnehaven, der har brug for at vide.

Ulven, nåden, freden: vores hemmelighed.

Flere bidrag