min krop er en 3D printer til børn
lille maskine, jeg klapper min livmoder
intet at gøre med yoghurt, intet at gøre med lyserød
(jeg bliver vred
det er eventuelt en opdigtet vrede (vreden i det eventuelle)
jeg hiver de underligste ting frem fra tidligere oplevelser)
mig, på mit værelse
lyset er ikke skrøbeligt, det er et hårdført lys vi har at gøre med i dag
og det lyser ind på livmoderen
huden er helt ligeglad med hvad den indeholder
huden slikker på sig selv
jeg laver piruetter eller en slags breakdance
jeg har et ur der siger mig at klokken er dér hvor dagene skiller