FORTÆLLER OM DENGANG nat hvert
niende år afholdt vi ofring som var
en fælles fest han fortæller endvidere
at man der ofrede ni eksemplarer af hver
dyrearts hår og blod herunder også
mennesker ligene blev hængt op i en hellig
lund
du taber det her
ingen udeblev fra disse blót og alle
skulle sende gaver til kongen som havde
antaget lederrollen og måtte købe sig fri
for som værre end nogen straf skulle han
denne gang med livet han betalte med livet
du taber det her og det gør ingen forskel
du arge daare!’
saa ilde du der mod mig gjorde^
nu er vi skilt dermed tillige
äed knoglerne rig
du taber det her og det gør ingen forskel –– lige meget
hvor lidt blod du har
som en form for ofring thi kendes fra en række
overleveringer om forbrydelsernes
konge at man som en ven af
guderne eller andre overnaturlige væsner
opnår deres vilje på områder som i styrke
af dårligdom by proxy sender folk på gaderne
med sult ned gennem sig og samtidig
dekorere ofre af bizarre krige på begge
fronter med billigt glimmer det er
beslægtet med forføre tilbagestående dyr
du taber det her og det gør ingen forskel –– lige meget
hvor lidt blod du har tilbage er det ikke nok nu
bluozan betyder vi påkalder med besværgelse og
bluozan ofre
bluozan bluozan bluozan
bluozan at vi bad for frihed og fred
bønnen var bluozanbluozan tag helbredet
fra mennesker som tror de er guddommelige
magter og udødelige; værre endnu skabere af
en verden i balance at de dog bare ville blive
kvalt i deres eget opkast at der dog bare ville
sætte sig splinter fast i deres tarme
du taber det her og det gør ingen forskel –– lige meget
hvor lidt blod du har tilbage er det ikke nok nu ––
for det du siger er kun en måde leve på andre
med sin vilje ‘
halshugget blev han
blev lagt paa stegle og hjul
og så blev han fylde i pynt
du taber det her og det gør ingen forskel –– lige meget
hvor lidt blod du har tilbage er det ikke nok nu ––
for det du siger er kun en måde leve på andre x du
kan ikke tro på det du står for
billedet af røde tråde der løber som et visir af
tilfældig trafik ned over deres hager for så at
blandes med fedt og savl
du kan ikke tro på det du står for –– det giver ingen
mening
højdepunkt indtraf da deltagerne samledes omkring bluozan
du kan ikke tro på det du står for –– det giver ingen
mening –– det tænder en fest inden i mig når jeg
tænker på alle de mulige smertefulde dødsårsager jeg
drejer din krop og sjæl gennem
normalt lå vores stemmer godt pakket ind under
træernes bark de huskede beds
hvor ofringerne kunne hænges op i
særlige bygninger centralpladser for studier
om selve bluozan bluozan og kalma
kaalalm
exorkismos exorkizein forbande
af exis og horkos ministr ministr orne kaldet
djævel – eller dæmon – uddrivelsen
på dagen de døde alle sammen blev de løftet op af
sygesengene opbevaret i et i hus af
glas
du kan ikke tro på det du står for –– det giver ingen
mening –– det tænder en fest inden i mig når jeg
tænker på alle de mulige smertefulde dødsårsager jeg
drejer din krop og sjæl gennem x velkommen til det
helvede du nu x
der slog sine rødder i muldens kæbe
alle glædessange blev sunget alle kryds af røde kridt
løb
blodet fra oksen skummede i kanderne
alle vores ønsker om helvede for dem stod
skrevet på hænderne hjertet maven fødderne
panderne vores og deres og badet blev for dage
hávamál hávamál har hávamál lavet en mulig
systematisering af et hávamál blodrituals
struktur gentagelsesmønstre
fadlan hávamál fadlan hávamál fadlan hávamál
fadlan hávamál
det var tungen på dem
der raadgav folket
flaae det fredelige ned
og tage den guld der holdt det
bønne nåede dem aldrig
deres bønner når aldrig frem heller
fadlan hávamál fadlan hávamál fadlan hávamál
fadlan hávamál
fadlan hávamál fadlan hávamál fadlan hávamál
fadlan hávamál
det da vared’ ved uden vende
og vi svared’ deres naade saa
men under ville flaae det ned
det gaae siden hure det maa
normalen var at vi var i krig og på togter
langt ude i verden før en kyst der kunne være
hvor som helst som hvilken som helst
bøgetræerne kunne være hvor som helst
falder ned i og fordobles det findes ikke
det har aldrig fundet sted
flammer slikker deres skind
den person der udfører en voldens
værk denne bylt af sygdom indefra og ud
vil modtage formler og besværgelser
fadlan hávamál fadlan hávamál fadlan hávamál
fadlan hávamál
fadlan hávamál fadlan hávamál fadlan hávamál
fadlan hávamál
de gaae med kongen fede luft
som vi tager det vi vil;
flaae dem ned
og lade saa lykken komme til
de har redet os til på tur
og pisket mærker blaa
hvor farverigt smæld sjunge gale
hvor mulden klar vil staa
bedas de temporum ratione fortæller bedas de
temporum ratione fortæller
du må undskylde min mangel på forståelse du må
undskylde at jeg prøver at tjene penge på din død
ministr ministr
smagte det godt dengang du fik stukket den vin op i dig
som vi alle sammen græd ned i
månefaser senere en forskel
fred
blŏzan eller pluozan sammenhæng
og dets tidligst kendte betydning ser ud med
besværgelser blŏzan eller pluozan
blǣdsian og blēdsian blōðisōjanan dette ord
betyder noget en offerhandling samt mærket
med blod at forbande at forbande
at forbande at forbande at forbande
at forbande at forbande at forbande
at forbande at forbande
det er ikke nemt at sende denne tanke af sted den som er
så farvet af vrede over x
blót for at visse vores rigdom og magt
hvil nu hvil nu mens
værdierne omsættes i sygdom schhh sch schhhh
sodlignende mørke pletter af svamp der kravler
frem fra deres indre
hvilken tidsspilde denne drøm om at du dør –– jeg x
som du nu konge blev viet til sygeseng
med kroppen der nægter føde
hør os som slæbte spande af blod som spændte
biceps vi skal nu bøje os ind over
dem og tage deres luft så den begyndende syg
kerne fra dette frø over i kødet
sammen med sine hunde overværede et stort
bryst
sprængte strå og den røde garnnøgle
timian teen bånd om knoglestumperne
dette ritual
det er som at sælge min sjæl for at din sjæl evigt skal
brænde
så hava dei skulde hava medan hestespark så hava
dei skulde hava medan så hava dei skulde hava
medan
blister og vabler springer ud over hele din krop
al din ulykke over denne verden vi sidder omkring din
væskende krop klemmer og prikker stikker hul på
dine bede af brandsår x
vid dette kvar mann hava sitt eigi med seg
og de vart slagta og alt blode
som kom af kalla kalla kalla laut og
laut kalla dei noko som saag ut liksom ein visp
signa skaali og all blotmaten skaali so skaali og
skaali lians og de kalla dei minneskaalir
spandene blev sammen maden vi varmede os på og han
var allerede en glemt sang på tænderne og en konge
på en ganger
der var engang en konge og alle hans mænd synges
det allerede han var stadig varm da de samlede
ham sammen i en spand
varmen fra blodet
gik over jorden