Mine hænder
er grænsedragninger
og underjordiske strømme
mine hænder
er grænsen mellem
væske og støvet
mine hænder
kommer af jord
og bliver
mine hænder
bliver støv og
bøgens blade
mine hænder
er en stemme
der er hvid
mine hænder
er magten til
at forme
mine hænder
er flydende
overgange
mine hænder
er flettede
ind i hinanden
mine hænder
er grå
grådige
de griber fat
i alt hvad
de kan
mine hænder
er hvide
som sultne børn
der står
nedbøjet i
tilforladeligheden
mine hænder
er varme
som mirabelletræet
der tror at det er forår
selvom det er
november
mine hænder
er varme
og de mangler
mine hænder
er kolde
af bekymring
mine hænder
er lukkede
som grænsen
mine hænder
er åbne
sår
mine fingre
er spredte
syriske familier
mine fingre
er samlede
skrifter
mine hænder
banker jeg mod hovedet
i ren og skær afmagt
det hænder
jeg hører
”der findes ingen fattige i DK”
det hænder
jeg trækker
en grænse
det hænder
jeg siger hvornår er
grænsen nået
det hænder
jeg siger hvor er
grænsen bom bom
jeg sidder
bare på
mine hænder
mine hænder
er upfront
tvivl
mine hænder
begriber det
ikke
mine hænder
er flodsenge
indtørrede tolkninger
mine hænder
læsninger i hånden
som er ufrugtbare
mine hænder
er grænsedragninger
og svinehegn
mine hænder
er baglæns
evolution
mine hænders
linjer er ligeså
uigennemtrængelige
som menneskemængden
midt i demonstrationen
foran Christiansborg
mine hænder
er grænsedragninger
og underjordiske drømme
mine hænder
bliver støv og
bogens blade
mine hænder
er besøg hos en familie fra Syrien
i ghettoen i Sønderborg
mine hænder
er en gæstfrihed jeg aldrig
tidligere har mødt
mine hænder
er den smukke syriske natur
med sletter og bjerge
mine hænder
er en tragt
der råber
mine hænder
peger på billedet
af Christian X
hvis hesten havde været sort
var han ikke kommet
over grænsen i dag
mine hænder
er grænse-
brydende
mine hænder
har ingen
begrænsning