Hans Karup: To digte

Jeg hedder isbjergteknikken
hedder grufulde teksttænker
hedder spørgsmålstrappen tramp tramp
jeg hedder spiralfortolkning
du hedder ikke spiralfortolkning
hedder du familielæbe kys kys
hedder du fortungefamilie
sidder på et højspændingskabel pip pip
udtrykker mig kun i de selvsvingninger
vinden tillader mellem linjerne beep beep
jeg hedder hvordan kommer du frem
til en fortolkning
hedder ord som fremkalder
mine fornemmelser suk suk
hedder passager jeg finder
særligt interessante
som associationskæder
jeg kædelæser hmm
du hedder ikke læbefamilie kys kys
hedder du personbarometer
set udefra set indefra
hedder du ordkort
karakterstik af sproget
vi hedder indtryk udtryk aftryk
 
 
 
 
 

Mine hænder er hvide
kridtstreger på en tavle
eller på en fodboldbane
mine hænder er tynde
kyllinger på alt for lidt plads
eller sultne børn
ikke i Afrika men i DK sgu
mine hænder holder
ikke hvad de lover
men de holder fast på
mine tanker
er sorte
mine hænder er hvide
en fodbold oppustet forpustet
jeg holder hænderne bag hovedet
jeg spreder fingrene på mine hænder ud
og lader dem køre ned ad tavlen
til tavlen skriger som de sultne børn
ikke i Afrika men i DK sgu
mine hænder er hvide
kridtstreger på en fodboldbane
eller på en tavle
mine hænder er sorte
mine tanker
holder ikke hvad de lover
min verden er en sort og hvid fodbold
som jeg holder i mine hænder
 
 
 
 
 

Flere bidrag