Kandidat
Det er ikke set før min hjerne
knipser en metafor et andet
regnbuebillede over jorden
hvor landsbyen som en regnvejrsdråbe
falder sammen i suset om sig selv
allerede balsameret og/eller udstoppet
som var den en fugl eller hvad man nu
balsamerer og/eller udstopper
rammerne er spændte som udspilede kinder
jeg ryster dem som et yatzybæger
til de sprænges og jeg er fri (for mig)
til at jonglere med ordene
løftet fra mine dirrende skuldre
(okay du har måske set det før
men ikke på helt samme måde vel)
så modtag forlygten af kødet
fra bunden af landet
Alting ender (extended remix)
Jeg fangede ikke en solsort
så jeg kunne ikke give den til min elskede
hendes øjenbryn ligner nu heller ikke
solsortens sorte vinger
(eller også er min fantasi bare for lille
selvom jeg leger digter)
næste morgen var solsorten her dog
ikke i min elskedes øjenbryn
men som dette såkaldte digt
sådan skal det stå