Suveræn er den, der behersker folket
På den anden side: folket er fyldt af folk
Så
Suveræn er den, der behersker naturen
På den anden side: naturen er fyldt af lov
Suveræn er systemet
På den anden side: systemet er værens fedme sat på lov
Men så er der også
Alternativet:
Det er umuligt at overmande systemet
Systemet er fuldt af kvinder
Suveræn er den, der forener løgnen med sandheden
Suveræn er den, der forener følelsen med årsagen
Suveræn er den, der forener kvinden med skyggen
Suveræn er den, der tænder for mørket
Mørket er det, der forener skyggerne
Men ordene er hvide i mørket
Bækkenet er hvidt i mørket
Bækkenet er ordenes form
Suveræn er formen?
Men så er der også
Alternativet:
Suveræn er den, der behersker stilheden
Og der bliver stille i stuerne:
Tik tok
Tik tok
Tik Three is the magic number yes it is
Men alligevel bliver vi sammen
For
Suveræn er kærligheden?
Eller: Kærligheden fødes suveræn, men overalt er den i lænker?
Suveræn er den, der lægger kærligheden i lænker?
Suveræn er den, der lægger bækkenet i lænker?
Suveræn er systemet?
Suveræn er den, der forener løgnen og sandheden
Suveræn er den, der kender folket
Suveræn er den, der kender sig selv
Eller:
Først og fremmest må du aldrig kende dig selv
Selvkundskab gør dig kun hensynsfuld
Det er et fundamentalt problem
At vi ikke kan finde vores egen grundvold
Eller:
Det er et fundamentalt problem,
At vi bliver ved med at lede efter vores egen grundvold
Uden at kunne finde den
Fra et rent videnskabeligt synspunkt kunne meget tyde på, at den ikke er der
Fra et rent videnskabeligt synspunkt
Er der grunde til at afvise denne påstand og grunde til at acceptere denne påstand
Fra et rent videnskabeligt synspunkt er der grunde til ordene og grunde til stilheden
Fra et rent videnskabeligt synspunkt er der for alt en grund og en grund til at lade være
Gift dig
Gift dig ikke
Men fremfor alt fortryd det
Men så er der også
Alternativet:
Parkér din kærlighed på en bænk og håb den ikke rykker sig ud af stedet
Men så er der også
Alternativet:
Undgå alle valg
Undgå alle grunde
Undgå til grunde
You make me forget myself
I thought I was someone else
Someone good
Forgift dig
Forgift dig ikke
Men frem for alt fortryd det
Orgasmen er en fortrydelse
Orgasmen er en udmattelse
Orgasmen er bækkenets fedme, sat på lov
Orgasmen er foreningen af følelsen og årsagen
Suveræn er den, der behersker orgasmen
Suveræn er den, der behersker giften
Suveræn er den hensynsløse
Suveræn er naturen
Suveræn er den, der ikke kender sig selv
Hensynet er en lænke
Suveræn er folket
Suveræn er folkets grundvold
Grundvolden er folkets fedme, sat på lov
Grundvolden er følelsens fedme, sat på folk
Grundvolden er foreningen af følelsen og årsagen
Løgnen er stilheden i stuerne
Suveræn er stilheden (det stille vand har den dybe grund)
Suveræn er den, der grunder systemet
Suveræn er den, der sætter værens fedme på lov
Suveræn er den, der løber panden mod egen mur
Suveræn er den, der graver sin egen grundvold
Suveræn er den, der er sin egen løgns smed
Suveræn er den, der kender sin grundvold som sin egen bukselomme
Suveræn er den, der er herre i folkets hus
Suveræn er den, der har til huse i folkedybet
Suveræn er den, der fortryder for folket
Suveræn er den, der fortryder
Fedme til folket!
Suveræn er den, der behersker fedmen
Suveræn er den, der fortryder fedmen
Suveræn er den, der har elsket og fortryder
Suveræn er den, der har elsket, og nu er udmattet
Suveræn er den, der er udmattet
Suveræn er den, der er udmattet og færdig
Suveræn er den, der er færdig med folket
Suverænt er det stille vand over folkedybet