Farverne er sprunget ud
og skyggerne pipper svimmelt
i hækken
Selv de mindste blomster
må have druknet
det svuppende sprog
i et gult blus
mellem træerne
En sort troldegren ligner
noget fra et eventyr
men den er
savet ud af eventyret
nede ved søen
busket og filtret ind i græs
simulerer den fantomsmerter
Brakmarken med høje aks rester af sidste
års høst og kornblomster midt inde
i en ruin
funkler dybblå i korte
solblink mellem stråene og valmuerne
rødmer og nikker og vil ikke tabe
hovedet drengebøger i overkøjen ved
stearinlys på servanten jernholdigt
brøndvand iskoldt
i spanden den lille af forzinket jern på en
gang mat med blanke
stænk i metallet som glimt af sølv
i et smil
sådan ville jeg ikke sætte læberne til en
plasticspand
Henover trætoppene
tager rågerne flugten
det særlige diktatur i luften
Himlen er skjult
bag svovlgule skyer
Et spektakel af sorte prikker
fører an til afdansningsbal
Jeg ville måske gøre det samme
med udlængsel en hel vinter
eller var uafhængig
Dybest set ved jeg ikke om
afhængighed findes
Eller om den skjuler sig
bag et andet fænomen