solen var sexet beskeden i dag
bleggul, dirrende genert
min festånde, mine skyldige hænder
oktoberkulden
oktoberkulden og min alt for lille samvittighed
bænken i parken, min festånde i dit ansigt
store hænder for enden af de bløde arme
litteraturarme siger du
så hemmelig med følelserne
hyklere siger jeg, hyklere som de
hænger langs kroppen og
solen kaster sig om bag husene
nu hvor jeg går hjem igen, indtager
hverdagen, klatopvask, små
dårlige drømme hvor jeg fx komplimenterer Hitler
for hans talegaver og knepper dig med alle mulige
instrumenter fra din berygtede sexkuffert
Jeg gider ikke have det sentimentalt med åh
Jeg gider ikke have det sentimentalt med åh
vores sang
vores lillebitte delesang, et intetanende pophit
en storladen raslen med hengiven- og nøgenhed
den indbildte tosomhed der ligger i
at have en sang
andre synger
jeg kigger tilfældige mennesker dybt i øjnene
de føler det er deres øjeblik, at mine blå øjne og
sangen rammer dem samtidig
i deres store liderlige øjne og deres
sentimentale ører
det er sandt, det er deres, de må få det + fisse
og alle de tatoverede mennesker
jeg har ladet kneppe mig siden dig
har nynnet så fint med på vores sang
alle sejlerne, trommeslagerne, filmfolkene
og dem i starten af tyverne
åh kneppet og nynnet