EFTER SKÆLV går jeg ned ad Istedgade
med en kondenseret smerte i organet cor for ikke (igen) at sige noget med hjerte og smerte
i samme sætning
tvangsspiser jeg durum
vores sammenstrik var mølbeklædt og hullet
jeg er gået helt op i limningen, syningen, tråden
er løs på indersiden
er der pine og smerte
kunne jeg få en Panodil Zap eller
en professionel vrangvender
han smadrer næven ind, river indersiden ud
stikker vrangen i øjnene af de uskyldige
jeg går med nedslåede øjne og kigger op
– helt blåøjet med syntetisk blond paryk –
en herre spørger om han må være min ridder
NEJ TAK – SE MINE BESLÅEDE ØJNE, MIT RIDDERKORS VED BRYSTET
OG MIN DURUM SOM SVÆRD!