Wifi helt i skoven
Træer kan aldrig vælte
for skoven har ikke Wifi,
men Google vil gerne
holde af
dit ubevidste,
også
selvom den ikke forstår
dybden
og så kaster du blade
op i luften.
De bliver
til sne.
Fastelavn på månen
Og så gik det af mode at være menneske.
Igen! Og så kom det på mode at klæde sig ud.
Et cirkus er alle moralske skrupler
fordoblet på månen.
Kompliceret
Det var efter, han forklarede mig
at græsset var grønnere hos naboen
på grund af indfaldsvinklen,
at jeg fejede rosenbusken
ind under fortovet
Mikado
Nogle gange ville jeg ønske,
jeg var et pindsvin.
Kykloper græder meget højt.
Og når det så er sagt,
er venlighed
den eneste hånd.
Enøjet skygge
Bekymringer sætter skygger i øjnene
og pludselig blinker vi,
glæden er lys.