sluk lyset
i emhætten
ingen grund til at highlighte
to kolde kartofler
sluk lyset
over spisebordet
du er alene hjemme
lad gardinerne være
det er kulravende udenfor
uden at det derfor
ser sort ud
tidligste grå gry
sort luskekat
solsort
slår på lille bliktallerken
dinkdinkdink
giv agt!
tomme sorte
fuglereder
skutter sig
på nøgne grene
drømmer om
at blive fyldt med
chokoskum
og sommerbær