Ingrid Nymo: To tekster

Bare øjne
 
jeg kunne ikke se fugleflokken for
bare øjne, jeg ser elge sænke hovedet, jeg
ser andemåger dykke i vandet som pile, mos gro
udover dit knæ, sne på hunden, trommer uden
buldren, snegle på vej
til rekreation, vidtstrakte, uendeligt
vidstrakte, men jeg kunne ikke se
fugleflokken
for bare øjne
og planeter pløjes
aldrig op
tanker forstås
virkelig aldrig
drømme ses
ikke en meter for bare øjne
ukendt kassettebåndtango
for bare øjne, unlabelled
er børnene på vejen, vi så op som
førstegangsfødende engang, unlabelled
er kisterne på havenes bund
delfiner bliver stressede, vi
trak vejret så flydende under spejlet
engang, unlabelled er væsken
i teen, opvarmede tanketorsk
et navngivent suk, træerne svajede
så fædrefuldt engang, unlabelled
er organet over
hals og hoved, luggage
is liable to be lost
mor var så lille engang, unlabelled
er solen når den springer
i luft, luggage is liable
to be lost, vi ses
ikke for bare øjne
 
 
 
Krads og mørk
 
min luft mit eneste fængsel mine fortielser
mit eneste håb hvert et åndedræt i stand til at spore
en hemmelighed timeglasset truer
mine ånder med et åbent øje et
øje åbent

hver gang tavs
brydes endnu en solsorthed og
springes ud i farver og i
pip dratter ned med øjne slappe
som et brugt kaffefilter hvidtåbne og blanke

Hver gang hule røbes
for ven
mister kroppen lidt mere rumfang

og tidslerne lægger sig
vindstille på markerne blikket hvirvler
lidt mere
i gråt

krads og mørk
som en beskidt cigaret

Flere bidrag