Ingrid Nymo: To tekster

 
Privathospitalerne ligger i provinsen
det bliver mørkt og koldt i nat
der flyver fugle rundt på logoer
de mindre kiosker findes
fuglene i træernes kroner skriger
termojakker, cykelhjelme, reflekser
og stærke lygter
 
 

*
 
 

Jeg har ringet
de fleste har svaret
jeg har kysset
de fleste har kysset igen
og hvem husker jeg mest
dem jeg huskede alene
mellem træerne i Thy
langs vejene; læhegn
der forsvandt ind i mørket
jeg stoppede op
tænkte på mor
og min båndafspiller
 
 
 
 

Flere bidrag