SAVVÆRKET
tre fuglekasser i en vinterskaldet hyld
vi tager hånd om de små
men hilser ikke på fremmede
tre mand stor bøjer samfundet sig over saven
amerikanerstor og i kedeldragt
kuldevant, hembränt koncentration
what are they building in there
savens klinge. bistre pander
guldgravere verden er løbet fra
Ö TOCKARP
fortiden der blodsvedte de enorme stengærder
er borte nu, indavlet ud
spøgelserne kigger ud af birkene
og ser en fuldvoksen mand tænde en smøg
og sætte sig ned i en hjemmekonstrueret go-cart
og race ned i svingene
et menneske som alle andre
barken, spættet og våd
ved ikke hvad den føler