Jaan Henrik Grønvald Jensen: Tre tekster

der havde været nogle dage sidst i oktober
med nattefrost.  nu var det omkring 5º igen
frost sank i overfladejord, smattede det hele
luften var våd, tung.  til at skære i.  sur

ålene kom ind på en eftermiddag med god sol
hyttefadet lå og skvulpede og gjorde nytte
og Jan halede slangerne op med teleskopnet
og over i kasser.  Rasmus sorterede med
store næver  små til at stege  store til ryge

afslimede i salmiakspiritus.  de var døde
uden at vide af det.  gift sivede langsomt
                                                                    ind

det var godt at høre Jan joke igen.  gen-
oplivet af at være i sit element om det så
var på lånt tid det var til at overse, glemme
fortrænge.  folk står længe for at afregne

var svært  at forestille sig far og søn rode
med andet.  Krible i dem i kvoteløse måneder

 
 
 
 
 

en aften bakkede han ind med et gammelt oliefyr
i traileren og sagde det var til når de skulle
på ferie, men i virkeligheden var det mere
til hvis han skulle på sygehuset igen og ligge

men det sagde han ikke.  sagde ikke Lene ikke
skulle rode med brænde.  bare han havde klunset det
på genbrugspladsen.  det havde han tit held til fordi
han var som han var, ikke lige til, og kendte gud
og hver mand.  det kunne stå og suge fra en dunk
petroleum.

                       de rodede med fjernvarme i byen
gravede indkørslerne op, lagde nye, gode rør
og nu var maskinerne der.  Om  det  var  noget for ham
stod en fyr med slips og hjelm og spurgte.  Ikke endnu

det var som det var med det brændefyr.  det sled sgu godt
på ham.  hver dag ud i Løjet skov og lave brænde
det holdt ham også i live, skoven, at have noget
at rive i.  Finde en hermelin kørt ned på vej
                                                                    hjem

 
 
 
 
 

sted mellem Skodsebølle og Glukse strømstation
er en landsby sunket i jorden.  i gadekæret
luder sivene over et dyreskelet.   i blæst
driver spøgelserne afsted, cirkler, prøver døre
leder efter deres huse hvor de lukker dig ind
sætter vand over til kaffe
                                                             det er som at være
hos lille Nora i et isslot     men  også  vide
det bare er mit smadrede,  mosgrå drivhus.  sådan
er det at se ind her.  hey  slå dig ned et øjeblik
foran det forsvundnes kakkelovn og slubr.  vær
ydmyg. tag imod det.  at se ind her er at se
                                                                               ud
 
 
 

Flere bidrag