Moralen af moralen
Der er en morale som moralen forbigår
i tavshed eller måske mere i den form for stilhed
der ligger bag tavsheden
den politikerne bruger
når de bare ikke svarer på et spørgsmål
når der stilles spørgsmål
som ikke besvares
som ikke besvares af et menneske
der står der uden at blinke
og som ikke reagerer på den undren
der breder sig omkring ham
over at dette spørgsmål ikke besvares
men blot venter til den går over
og man ved at det er løgn
man ved der er urigtighed et sted
man har ikke noget at hænge det op på
fordi løgnen gemmer sig bag tavshed
der er en morale som moralen
forbigår
måske fordi det er meningen
den skal bore
et lille hul i ens hjerte
hvor man kan mærke det når det er nødvendigt
og huske det når man skal
moralen er at man ikke kan gemme
løgnen bag tavshed
den træder frem ligesom en bestemt form for ir
på en skulptur hvis den er af kobber
den danner ar omkring sig
også selvom såret ikke var synligt
den påkalder sig et kendskab til smerte
som man kan se i Laokoons ansigt på skulpturen
Løgnen
Egentlig tror man at det er løgnen der siver igennem
ligesom hvis man har spildt noget blod
på et silkepapir
men det er det ikke, løgnen er en dødssejler
det er livet der bevæger sig
løgnen får alting den berører
omkring sig til at stå stille
og livet afslører den
Løgnen er ikke en bestemt usandhed
løgnen er livet der ikke fik lov at tale ud