Springtrolde
i eksplosionen forhindrer fromhed hovedets løsrivelse
hver eneste gang, du hopper gennem ordene, trækker din krop indad
og andres trivialiteter stormer mod dig som bibelske plager
omgivelserne presser ting i huller og tilstopper:
alle de ting, du tror, du gerne vil holde mellem hænderne, rammer dig som spredehagl
du kan se fabeldyr i mørket og under forseglingen minder et barnligt udsagn dig om flugten hjem fra fjerne lande
der lurer fremmede børn:
de ligger lige under overfladen og springer på dig, hvis du træder
gentag efter mig:
de ligger lige under overfladen og springer på dig, hvis du træder
SyndeBukkeBruse
krydser et enkelt menneske en bro
og han på midten møder hele to
skal han springe og acceptere sit fald
for når to er en hel, er en hel kun en halv
sidder han fast under en befærdet bro
er han en trold – må alle ovenover tro
skulle han forsøge engang at slippe fri
må alle andre stange ham med “demokrati”
Skrælle
er ved at konvertere min evighed
og saver hovedet af hende med en rusten depression
min mor
jeg får pludselig lyst til at banke æbler i hendes hals
men grøden hun kogte
smager af angst
vi ender sikkert sammenfoldede
i en selvmedicineret skraldespand
Det gør ikke rigtigt ondt at dø i slowmotion
tiden går langsomt for små personer
de rasler som tænder gennem skrog og knogler
som flint der masseres ind i skalpene og
giver stenslag i kranier
det samlede lig af dem alle
hænger i mågerne bag båden
og solen træder vande
bag en himmelblå
sky