Human Shield
Hun bærer rundt på ham som en myre bærer rundt på en blomst
som i videoen When you’re an ant and you piss off your girlfriend
men hun har vel ikke pisset nogen af
hun slæber ham af sted
en sådan trækken i armen på en stor tung ubehjælpsom ting
en mand der ikke længere er en mand
hun kan snart ikke længere, men hun har for fanden brug for ham
for denne ubehjælpsomme ting
han stoppede med at trække vejret på et tidspunkt, det er snart ikke til at vide hvornår
kroppen skal med hende fra punkt A til punkt B før den ikke længere er en krop men et kadaver,
sådan et der ikke hænger sammen eller ligner hvad det er, et lig
mandens krop er meget tungere end en kvindes
kvindens krop er meget stærkere end mandens
der er mærker på hans halspulsåre
mærkerne er blå
halspulsåren er det smukkeste sted på mandens krop
når han sover og blotter den under sit kæbeparti og den banker af blod
græsset hvisler er et dødt fundament under hendes fødder
hun lægger armen fra sig, altså den tredje
denne arm skal ikke falde af hurtigere end højest nødvendigt, der er brug for den et sted
græsset er ikke grønt som et tegn på noget frodigt, græsset er nedtrampet af død
græsset er brugt og bukket under for ting som vejr, afkræftelse, tortur
græs bukker under fordi det bliver et vidne
mandens øjne kigger på hvert strå der ikke er grønt
øjnene kan ikke råbe er ikke et blik
kvinden sænker sin krop på niveau med mandens
kravler ind under ham som under et samleje
mærker noget der engang var varmt og påtager sig det som en kappe
et human shield
fortsætter sin færd, kravlende på alle fire to hoveder nær jorden
et der søger et der hænger
to arme to ben og en pik der hænger slapt imellem
i tiden må hun standse, lader vand og lyde komme ud mod markerne
hun lytter men det er svært at høre noget for blodet i ørerne
modløsheden kommer listende, der er brug for den krop, forbandet være grunden
fluer med vinger glitrende som noget rent vil komme forbi for at se hvordan det går
de vil invitere venner forbi, slikke på mandens krop og dykke ind i den
maddiker vil gemme sig i sæden der ikke løber længere
man vil ikke længere kunne se hvad det var
benene blottede og alt derinde under, et sidste succesfuldt stykke ødelagt
så hun slæber videre naturligvis
Tre cryheart-digte
Jeg er også en form for kvalitet
det vil sige: jeg er her nu
alting vælter lad os sige det
verden er blevet et aflukke
kun for mennesker kun for dyr
der er husrester over det hele
jeg har savlet og man kan
danse til det
*
Jeg tog måske ikke din mødom
men jeg hjalp dig af med noget
dine tatoveringer bød mig at slikke på dem
som
måden du omfavner mig på:
den dovne arm
*
En fuldskab kan være så konservativ
mødet mellem skoddet og mundvigen: det levende og det syge
hvorfor skal vi undskylde –
gør vi noget af fryd og fryd alene er det det vi kalder fryd
som at beskue
en kæmpe massiv fugledød