Jonas Okholm Jensen: Tre tekster

Hvordan kan jeg bedre beskrive billedet end at starte fra venstre? Der har været ild i det, og ellers er det klart at sige, det er fuglene og havet. Mallemukken napper nogle tudser i overfladen, det vil ikke være forkert at sige, at naturen her giver os et modspil, og man rammes af en skepsis, en vræde næsten, men vi må videre ind i billedet, for det skvulper længere ude fra, det er en ordentlig båd, og oppe fra himlen folder sulen sig sammen til en raket og styrtdykker ned mod en dybere stime af makreller, mens lomvien allerede roder dernede og tager det dobbelte af sild. Er det Mols Bjerge, der i baggrunden. Er vi så langt fra kysten? Havternen gør det mere elegant, men den har også fine fornemmelser, kan man forstå, den vil helst ikke blive helt gennemblødt, hvorimod skarven skider på det hele, og tager en uheldig bunke blåmuslinger.

 
 
 
 
 

Endnu en bunke af skiveste

Hvad sagde den ene havdykand til den anden havdykand da de opholdt sig i flamingokassen i den døde pyt på X-vej overfor Aalborg Portland, ude ved Øresund, kajakroernes sluse under Prøvestenen, blandt rustne wirere og gule siv, vindens susen i høreapparatet, hvad sagde så den ene havdykand til den anden havdykand, hvis vi antager, at man ikke rigtigt hørte efter, og i øvrigt ikke hørte for godt, hvad kunne den ene havdykand så have sagt til den anden, når de nu sad dér i flamingokassen, så kunne den vel ikke have sagt eller måske ligefrem spurgt den anden om den havde set dens skivest, og at det var derfor den nikkede i retningen af bunken, bunken med alle de andre.

 
 
 
 
 

Sort magi og hvid vask

Da jeg startede med sort magi for nogle dage siden, faldt en vaskemaskine fra himlen og landede midt i Dalslandsgade, og da jeg gik efter brød i morges var den der stadig. Så nævnte jeg det for Bitten, om hun havde bemærket den vaskemaskine, der var hamret ned midt i gaden, og det havde hun, men da jeg så ville ud igen for at gå en lørdagstur, var den væk. Gæssene var tilbage på Kløvermarken. Rod Steward tilbage på loppemarkedet, skraldet tilbage i vildnisset ved Siljansgade. Regnen tilbage over Amager. Det er en tryg regn over Sundby i dag. Som jeg deler den med jer, forsvinder dens magi allerede. Så kan man lære at holde sin kæft, hvis man vil bevare sin malplacerede vaskemaskine. Og at gå i skyggerne er noget af det vigtigste indenfor trolddom. Magikernes navne må ikke engang nævnes. Hvis man skriver magikernes navne, er man så godt som færdig for altid. Så er man dømt til endeløse ture i Silvan. Så meget har jeg allerede lært.