Julie Sten-Knudsen: Fem tekster

Sygdom

Folk er begyndt at gå ud på kanalen
Pludselig går de på vandet
som pludselig er hårdt og kan bære
deres fodspor. Du tror jeg har
et indre liv. Du sammenligner mig
med en rotte. Burde jeg lægge dig
på is? Du kalder det et falsk dilemma
Dine øjne er mørkeblå
våger som jeg vil drukne i
Jeg strækker halsen for at
få et kys. Får afslag igen
En forelskelse som efter de
foreliggende oplysninger
for tiden må anses for
udsigtsløs. Som udgangspunkt
lukker jeg munden
når en sætning er afsluttet. Punktum
Du beder mig om at lægge min tunge
på det frosne gelænder
som var jeg en alvorlig
sjælelig forstyrrelse
eller en smitsom sygdom
 
 
Transport

Vi går under jorden. Under
broerne på isen som viser os
hvordan man
flytter bjerge. Hvordan man
knækker. Siddende i sneen
skifter du mening
og tildeler mig et kys
som efter fast praksis
ikke kan forlænges
yderligere. Der er (fortæller du)
mange forskellige slags
døre. Du elsker
de lukkede og låste. Hvis jeg
var en ulåst dør kunne jeg bringe
en gerningsmand tættere på målet
Hvis jeg var et land
ville jeg åbne mine
grænser. Det er vådt
at blive splittet ad. Det går ikke
at spise samtidig. Det kan være
lige så normalt at have
et brækket ben som at sulte
sig selv. Drømme
om at blive vugget
i en trækasse
fuld af halm. Indholdet
synker naturligt sammen
under transporten
 
 

Transparens

Du hævder retten til at have
et eget rum
i fast samlivsforhold. Isen
tager en pause, lader
vandet få luft. Giv mig
kys af din mund. Giv mig
urigtige oplysninger. Mit
tyggegummi udvandrer
og søger asyl under din
tunge. Naturligvis
vil det samtykke
i erklæring om integration
og aktivt medborgerskab
i din vidunderlige mund. Jeg tillader
den smeltende sne
at trænge ind
i min støvle. Kroppen
er ikke sig selv
med alt det tøj på. Jeg fantaserer
om ukontrolleret
brevveksling. Vægtløshed
Total transparens
 
 
Tidsrum

Et halvt fladbrød på en sofa
efterladt ved bredden
af kanalen. Løse hunde løber
ind under broerne. Hvad koster
en krystalklar nat i det store
regnskab? Hvor er
rotterne henne nu? Jeg prøver
at bekymre mig. Jeg gør mig selv
grænseløs. Jeg gør mig selv
til gud. Vi går gennem en hvid by
på vej til en bolig af rimelig
størrelse. Ved parken
en kondomautomat. I den tilsneede
park er det pludselig
urimelig let
at finde vej. Vi burde
opføre os ordentligt. Også denne nat
er bare et tidsrum. Eller er det
en rum tid? Måske udsættes
tidspunktet
 
 
Samleje

Hvad nytter det at råbe
paroler når du tager mig
om livet og fortæller mig præcis
hvordan verden hænger sammen
uden at tage stilling
til vores stilling: Gå ikke
i lårkort. Gå ikke gennem
parken om natten. Undgå
øjenkontakt og ubeskyttet
samleje. Prøv at undgå
smerten ved at tænke. Tænk
på bøger forvredne som
kroppe. Står man fast
ved en beslutning er det let
at styrte sammen
hver dag. Lyset
kommer altid tilbage. Gråt og koldt
Visse bøger bliver reddet. Andre
sætninger bliver aldrig
skrevet ned. Som udgangspunkt
ryster huset kun når noget
ryster det. Ellers ligner byen
sig selv. Du må ikke
slå ihjel. Ifølge loven
skal du dø. Du er en tanke
ingen har tænkt på
at tænke. Du kan ikke
reddes

Flere bidrag