Hvis jeg kunne udvandre fra hvidheden, ville jeg gøre det på stedet. Min blege hud er uimodtagelig for sol. På bagsædet, på vej hjem fra sommerhuset, sammenlignede vi lår, vi tre, som på det tidspunkt var søstre. Håbløst. Jeg var højst lidt lyserød. Jeg holder mig stadig gerne i skyggen. Jeg sidder under et træ. Jeg ser ingenting, har intet set. Har ikke engang opdaget stilladset. Træerne står stille i dag. Træerne og deres navne betyder noget for os. Egetræet forekommer mig at være særlig godt, mens bøgen er ond. Det er usundt at ville nogen ondt. Det er sundere at være et godt menneske. Drikke vand, men først når man bliver tørstig. Jeg bruger alt det vand jeg har brug for, lyst til. Noget af det drikker jeg. Te, kaffe, cola. Væskerne skyller igennem min krop. Jeg skyller dem ud i toilettet. Jeg står under bruseren og skyller min krop med varmt vand, flere gange dagligt. Hvad hjælper det et menneske.
Det er ikke nok at sige at noget er ufatteligt rædselsfuldt. Det er skadeligt at sige sådan, læser jeg. Det gælder om at sige det modsatte: Alt har sin forklaring. Rubinen er rød fordi små mængder krom i den ellers farveløse krystal absorberer violet og grøngult lys. I glaskrukken med müsli er der faktisk et par larver, men jeg spiser den mølædte morgenmad, jeg er sulten. I min drøm havde hun to kroppe. Hun var et barn som lagde armene om livet på mig, hendes ansigt var fuldt af kærlighed. Hun var samtidig en voksen kvinde som gik ved min side. En fremmed kommenterede vores forhold: Det ser da ud som om I er meget tætte. Det regner for meget nu til at gå udenfor. Slanger af børnehavebørn i regntøj glider hurtigt over pladsen. En meget høj kran rager op bag huset overfor. Det gælder om at være glad når man vågner, og når man går hen ad fortovet. I går brugte jeg min aften på at se en film om folkemordet i Rwanda. Er det mig eller verden der er fuld af smerte? Jeg vil ikke cykle i regnen, så jeg går, trækker cyklen gennem alléen. Der er blade på træerne. Varer i supermarkedet. Der er tilbud på blommer og avocado, så det køber jeg. Jeg hilser på en hjemløs mand udenfor, men giver ham ingen penge. Jeg har taget min kvittering i munden.
Det er ikke nok at sige at noget er ufatteligt rædselsfuldt. Det er skadeligt at sige sådan, læser jeg. Det gælder om at sige det modsatte: Alt har sin forklaring. Rubinen er rød fordi små mængder krom i den ellers farveløse krystal absorberer violet og grøngult lys. I glaskrukken med müsli er der faktisk et par larver, men jeg spiser den mølædte morgenmad, jeg er sulten. I min drøm havde hun to kroppe. Hun var et barn som lagde armene om livet på mig, hendes ansigt var fuldt af kærlighed. Hun var samtidig en voksen kvinde som gik ved min side. En fremmed kommenterede vores forhold: Det ser da ud som om I er meget tætte. Det regner for meget nu til at gå udenfor. Slanger af børnehavebørn i regntøj glider hurtigt over pladsen. En meget høj kran rager op bag huset overfor. Det gælder om at være glad når man vågner, og når man går hen ad fortovet. I går brugte jeg min aften på at se en film om folkemordet i Rwanda. Er det mig eller verden der er fuld af smerte? Jeg vil ikke cykle i regnen, så jeg går, trækker cyklen gennem alléen. Der er blade på træerne. Varer i supermarkedet. Der er tilbud på blommer og avocado, så det køber jeg. Jeg hilser på en hjemløs mand udenfor, men giver ham ingen penge. Jeg har taget min kvittering i munden.