ø
kæften er din mælkebil
du skal ikke
du kan ikke
holde kæft
ø ø
mens du æder dine ord under buerne
bliver ansigterne til brede striber på papiret
det grenede blik bliver til hele horisonter
i den anden strøm
i centrifugeret jord
kan ingen hvile
vi vil æde våde sten
og gylden vind
gennem maskerne
ensomhedens strukne papir
stilheden og lyset forsvinder
imens havet klæder jorden af eller omvendt
ø ø ø
jeg står i hvid støj og kaffe
og reparerer storbælt i min håndvask
mens alle har et hjerte i horisonten
står jeg her med en ske