Vi går tur gennem det frosne landskab
armene ned langs siden
vinden omfavner ansigterne og lugter af skidtfisk og tang
en sten med krystaller i lommen hænderne
dybfrosne som de hotwings du varmer til os vi spiser dem mens vi drikker kakao
vi taler ikke sammen indtil du lægger din hånd på mit kraveben
og rummet ændrer sig
i sensommeren går vi samme tur
armene ned langs siden
mens markerne bliver høstet og maskinerne brummer
rødt græs bevæger sig gennem morænelandskabet
sammen med os
de blå busser passerer en gang i timen gennem bakkerne og din blå jakke
vi går gennem græsset vi er en del af landskabet
løfter måske endda en sten
opdager bænkebidere med unger på maven
sluger en myg ser på kejserkåber
skyerne gråner mørkner det trækker måske op til regn
bægerlavet samler dråberne
og morkler som vi vil spise
og kantareller og olieperler på suppen
insekternes glasvinger svirrer mens de står stille i luften
du viser mig alle dine hemmelige svampesteder, lover du