Kasper Anthoni: Tre digte

Det runder let vejen runder let
fliserne kolde når du læner dig
og pisset stinker du har været væk
du har været dig selv du ville hjem
men gadelygterne og morgentrafikken
genkendte dig ikke som en anden
og nu skriger du dig selv i ansigtet
i opgangen på dørmåtten hvor du
beder til at låsen er blevet skiftet ud.

 
 
 
 
 
 

Den glade idiot med solen i øjnene
idiot med morgendråber på læben
liderligt cyklende stejlt op
gennem nederdelens sprækker
den glade idiot når nattens pedaler
og træder til.

 
 
 
 
 
 

I dag kalder fuglene
fiskene på kors
regnen siler
grønt og svalende
fuglestruber strækkes
og den vandbårne spiller
en harpe fri af sit næb.
 
 
 

Flere bidrag