Kasper Bergholt – Solen stod

solen stod
med udsigt
til Pittsfields
parthenon;
fordoblede sine slag,
som en kamasivariation,
i jord fra et hegn;
venskaber, farver,
mascara, lægger sig
ned sammen;
mund til mund,
tid til tid,
i solens kumme;
& endelig
åbner parasollerne
som fejlslagen mælk
som dit hoveds kind
i min hånd.

Flere bidrag