Jeg understreger, at der intet er at forsvare. Og at jeg til fulde er på ofrenes side. Men da direkte konfrontation mellem gerningsmand/kvinde og offer har set sig meningsløs på grund af risiko for en eskalering af voldshandlingerne fra begges side, vil jeg være med til at belyse problemet ved dialog.
I al ydmyghed vil jeg påstå at have momenter af klarsyn. Forstået på den måde at jeg umiddelbart inden et voldeligt vredesudbrud mod en sagesløs person på forunderlig vis modtager beskeder. Disse er gemt i komplekse farvemønstre på indersiden af øjenlågene og kan kun ses og tydes af mig. Ofte er disse beskeder af afgørende betydning for verdensfreden og kan have forbindelse til asiatiske diktaturers hemmelige bøddelkorps. Det viser sig nemlig i nogle tilfælde, at personer der befinder sig i den elektriske stol umiddelbart før dødens indtræffen, via de elektriske kabler, står i direkte kontakt med undertegnede. Jeg har således mulighed for at gå ind i denne persons tankeverden og påvirke både centeret for anger og samvittighed, centeret for skyld og bevidsthed og centeret for åndelig genfødsel og reception af nye moralsystemer.
Forestil Dem en voldspsykopat. Hun har bind for øjnene. Sidder fastspændt i den elektriske stol. Bag glasruden sidder pårørende til offeret i flere rækker. Nogle holder lommetørklæder op foran øjnene. Andre sidder stive med knyttede hænder i skødet og svedige overlæber. En intens stemning af adrenalin, vrede og tilbageholdt energi. På et gunstigt tidspunkt, ingen kan vide præcis hvornår, kan jeg spontant få en meddelelse på mit øjenlåg. Tegnene på dette viser sig ofte som en prikken i hovedbunden og en let kildren i næsetippen. Jeg lukker herefter øjnene, og frem springer billeder med fotografisk præcision af både den eksekverende bøddel og det dødsdømte offers indre verden.
Det er her, jeg nu kan gå ind og gøre min magt gældende. Jeg kan med en kirurgs præcision sætte små impulser i gang i bøddelen, der resulterer i et øjebliks tøven i det afgørende øjeblik. Pludselige og for personerne helt ukendte tanker af moralsk karakter spreder sig nu i sindet hos den ellers nådesløse, ja lad os bare sige afstumpede dræbermaskine. Disse tankestrenge rækker i deres vibreren nu ud over bødlens mentale grænse og flytter sig umærkeligt over i den dødsdømtes hjerne, hvor den også her skaber nyt tankestof af overraskende opbyggelig karakter.
Imellem de to mennesker opstår der nu en ordløs udveksling. Hvad der helt nøjagtigt foregår har jeg desværre ingen præcis viden om. Men der skabes en interaktion, som omhandler bevidsthed om skyld, tanker om anger, impulser af religiøs karakter, samt en uforklarlig tendens til paranormale tilstande såsom evner for bilokalitet, altså evnen til at befinde sig på flere steder samtidigt, samt fænomenet elevation, en tilstand, hvor objektet løftes og på uforklarlig vis trodser tyngdekraften og letter fra jorden.
Jeg understreger, at jeg naturligvis ingen andel eller ære har for disse fænomener. Jeg er vel at betragte som medium eller kanal for paranormale kræfter. Men da jeg første gang opdagede disse evner, følte jeg straks en forpligtelse til at gøre verden til et bedre sted at være i. I al beskedenhed selvfølgelig.
Og når jeg nu denne formiddag står og ser ud over forsamlingen her, jer, mine damer og herrer, så føler jeg trang til at sige, at også I kan drage nytte af disse erfaringer. Ja, mulighederne er næsten uendelige. Forestil jer konflikter mellem flamingoer. Mobbesituationer mellem pingviner. Eller voldtægtsangreb blandt løver. Efter kaffen vil jeg at vi inddeler os i grupper og arbejder med en lille øvelse. I skal ikke være nervøse. I kan meget mere end I tror. Selvom jeg trods mit udseende kun er treogtredive år, har jeg udrettet mirakler. Og I kan gøre det samme. Hvem af jer vil ikke være stolte over at fremvise netop jeres dyrepark, hvor der hersker en paradisisk fred? Hvor lammet ligger ved tigeren, hvor sommerfuglen hviler på leopardens tunge?
Efter pausen finder I hver en stol og placerer den overfor hinanden, to og to. Der vil ligge sorte øjenbind til jer, som I skal tage på. Mellem jer har jeg placeret et lille bord, hvorpå der ligger et par genstande. To kabler. En strømpistol. Et papegøjenæb. En issyl og en skalpel. Og så har I sikkert allerede regnet ud, at én skal spille offer og én skal spille bøddel. Men tag noget kaffe og kage, så ses vi om – skal vi sige et kvarter?”