*
mærkeligt nok sker det samtidigt
at bladene vokser frem og falder af
jeg tysser på træerne de
er ligeglade de
har stået der længst de
har ranke stammer og minder om
hvor øde her er de
kan få blodet i årene til at fryse til is når
der kun er de blege ben tilbage fra en hel vinter de
peger op mod himlen og bliver ved med at vokse hurtigere igen
er det for hurtigt hver gang man kigger derop er det for evigt ser det ud til vi
er kommet dertil hvor evigheden er en klodset sky deroppe
*
oppe på himlen dér er en måge
klistret fast på hvælvingen
man har klippet den ud i hvidt karton
en aften derhjemme
vinden rusker i bladene og de er lige kommet
*
således falder man således flyver man med vindpustet således er den svimlende himmelhvælving krøllet sammen til et hårdt fossil i maven: jeg er en del af en ambivalens der er større end mig: således bliver jeg angst
*
jeg kan faktisk godt være i en kuffert jeg
er lige her og vil selvfølgelig gerne flytte
herfra
skyerne ligner is og sne og ingenting
det er klart
at jeg har brug for
uendelige
mængder luft for at trække vejret