Det er en rund dag, og regnen smider sig først ved sekstiden
Jeg kan se dit hoved falde sagte på skrå skråt over for mit
Du hviler det på samme måde, som solen hviler sig midt på dagen i juli,
mens alle spiser is
og børster sand af deres fødder
Som børnene ved en kyst, jeg er vokset op ved
– de løber nysgerrigt ind og ud,
og havet trækker dem velvilligt ind og ud som en yoyo
På fløjlsblødt sand danser de deres afgangsbal
Jeg ved det, for jeg har brugt min barndom på det –
jeg sad på bagsædet i en rusten Toyota
på en grusvej med selen stramt spændt for
Jeg havde en rød ballon i favnen,
jeg ikke var stor nok til at puste op
og mine bedsteforældre,
der havde set verden begynde
og snart ville følge deres egen til ende
Du bliver en stille blomst i mit øje,
der lægger sig til hvile i kanten af alle de floder,
der løber langs mit bord – det har hollandsk udtræk,
og der er langt til land på en eftermiddag som i dag
Men jeg har gjort hele verden klar til os
og kan snart se regnbuen trække os hjem,
mærke havet fælde vores ankler og vores hoveder,
der sprænger i diamanter og rubiner, stykke for stykke,
mod solen