Jeg går på line på gulvbrædderne
jeg er blevet i tvivl om alt:
cigaretten i den friske luft
din hals
en vase
*
Jeg strammer Orions bælte
for at tilpasse mig uendeligheden
vi er på kuglen over alle kugler
og du er fremtiden
i rummet hvor vi hænger
med vore luftige sommerkjoler
på
*
Jeg blæser de gennemsigtige piger
ud af trompeten
og danser med en af dem
*
Støvet i luften
er som små luftballoner
der kommer med breve fra glemte verdner
en grib har fattet hvem jeg er
jeg er tågen der ligger sig over byen
og gør alting utydeligt
slår mig selv i ansigtet
for at sikre mig at jeg eksisterer