PLET
solen skræver over
plankeværkets lodrette
opstillede brædder
en meter og femogfirs
I højden
solskin på den våde plet
I sengen under rester
af månelys
pletten gullig I kanten
hvor den er begyndt
at tørre
det er en dobbeltseng
med rigelig plads at
brede sig i
på kostskolen lå vi
I smalle enmandssenge
I sovesale
der blev man hængt ud
hvis man tissede I sengen
dengang kaldte de mig
for pessi
nu er der ingen som
kalder mig noget
PLETFJERNER
Gamle husråd
Karakteristiske Kendetegn.
Er det Fedtstof,er Pletten gerne blød,
sinnende og uden skarpe omrids.
Likører, søde Vine, Sukker o. l. efterlader
Pletter med skarpt Omrids og er haarde.
Kaffe, Te, Rødvin, Chokolade og Græspletter
kendes som Regel på deres Farver.
Mælk, Flød, Sauce efterlader haarde
gennemskinnelige Pletter.
Fernis er haardt og kendes på Lugten, Olie
og Maling ligeledes.
Er Pletten ondartet, blandes: 1 Del Æter og
2 Dele Benzin. Man vrider en Klud haardt
op I Vædsken, gnider godt ud til Siderne
for at undgaa Skjolden eller skarpe Omrids.
Mindre ondartede Pletter klares dels med
Benzin alene – men ogsaa her gælder det
om at undgaa skarpe Konturer og gnide godt
udenom Pletten.