Line Toftsø: To digte

              *
 
 
 
jeg ser: fingermuskel
jeg ser: salamander, og altid i 2:1
det undrer mig hvordan den udfylder
sin størrelse
som om den er en forstørrelse og en halvering af tid på én gang

lille er en forhåbning og
forskrækkelse hvisker sirlighed og puster i græs der forsvinder i forstørrelse
som at gå baglæns
 
 
 
 
 
 
              *
 
 
 
gummi vibrerer
og dis er hvid som dis som støv og
alle bliver til støv
og en slags dis som luft siver luft gummi. mine læber.

og fra damen på væggen: det blik. strengt.

måne og mandel
så hvid så hvid
hvor er hvid hvorfor er hvid så tidlig vis mig.
 
 
 

Flere bidrag