Line Toftsø: To digte

*
Se hvordan han sidder der
sådan    og med hånden
i blåtåger af lys   gardinet
er et utydeligt billede
og ingen skal få vide
at der ingen andre er

lugten af jern   blå
og kviksølv der kryber mod jord
er der virkelig ingenting
aluminiumslister blæser rundt udenfor
vinduet   se hvordan han sidder der
og mørkner   kun tonerne mellem
ham   værelset   og det blå
der samler sig   ømheden i tungen
helt ned til roden i halsen
der sker jo noget hele tiden
og det onde findes
som han gør det   se, her er den
jeg rækker den til dig   siger han
men jeg hører det ikke
og så gør vi sådan
og så gør vi sådan
 
 
 
 
*
Igen står vi lige   på hver sin side
hver sin position   super som
læbeblomst   natskygge   fiber
rødmen   håret i munden
familier der sammenligner
huse med hvide værelser
tapeter med neglemærker   små sejl
det kan også være farligt at blive
hjemme dine lyde og mit hærværk
i en falmet blå drømmeseng   lys hud
har fjernet farven   og skader i stuen
sammensætninger af sirlige øjeblikke

jeg er vægtløs efter feberen
men efter feber kommer vår
vi tæller op til himlen eller tæller ned
for at blive usynlige for øjnene af alle
og gaderne   og den røde smag af støv
i stilheden efter i dag   friheden
en skyggefugl på glas
skræmmeugler på tagryggene
som strygere med flossede buer
og grådige drenge der venter på fare:
vi stormer jer og tager jeres ting

det store lys og det lille
græder lakeringen af   alligevel
alt det du siger jeg ikke må sige
sommeren er i februar er i marts
 
 
 
 

Flere bidrag