det er jo ikke kun fordi
jeg ved det måske godt eller
det er så varmt trykkende
I wish og sådan er det jo lige præcis ikke
ikke-ikke som et ark der skal lamineres
og kommer krøllet ud af maskinen
så uigenkaldeligt krøllet maskinerne i kø
der er mærker af jernbanefløjl
i mit ansigt ribbenene
et øre er hæftet til din skjortekrave
ankomster modtagelser er så besværlige
hvis nu man forestiller sig en perledragt dig
ih hvor du rasler clic clac clic-clic de små cute stød
som en sart lilla der forsvinder mens jeg ser på
brombærblomsterne er snart væk det er så varmt så sent
og jorden mellem tænderne håret i hånden
så gennemsigtigt som et billede
så uskarpt som et billede eller gennem glas
de to-dimensionelle gader er de mest skræmmende
hun siger
jeg bryder mig ikke om ord med ‘kød’
det er som en bevægelse der bliver ved og ved
indtil det brænder indtil ild
dét som de hænder gør
du ved det jo godt, ikke
himlen hvid husene sorte
det er øjne det er jo bare øjne tænderne
man kan jo ikke se tænderne på dét billede
jeg vil gerne have at man kan se tænderne
siger hun
en anden dag har hullet form som et øje
der hvor der er vind og plastikrør
det er øjeformet hullet
det er ikke et øje det er øjeformet
lyden igennem rørene de små spurve
mine fingre gnider og gnider
på det samme fingerled
jeg ser på dig jeg siger
springene er min styrke
ler du du ler
du ler og ler ler ler og griner
hopper og ler og alle bevægelserne
er hoppende bouncing boing boing
og alle lyde er latter
den latter de lyde
den latter og de hop der kan blive ved
en hel årstid eller en højtid
et ansigt åbner sig udvider sig i bredden
måger og kamphunde
ser ud til at gøre det samme
med tunger der ligner tunger
der er pegefingre i mundvigen
hun har så utrolig meget plads i det ansigt
det hele en del
ridserne øverst er ikke ridser
det er pynt
det er ikke kun stort hendes ansigt
det er også meget løst i det
ikke utæt bare meget løst
som om der er meget mere plads
hvordan noget kan ligne vold
hænderne og se hvordan
han lader ting komme til syne
komme ud af sin krop
ørerne næsen ben det er
chokerende men svært ikke at kigge
et tyndt elastisk væv
mønter og cigaretter og inde i frakken
hænger hår efter hår efter hår
se hvordan han flytter vægten
fra den ene fod til den anden