tid efter
smagen af menneske
mit vindue er plettet
jeg åbner
og lukker
steder er
blevet til
steder
at være gæst
stå med hånden i dørkarmen
noget jeg ikke kan komme videre fra
stregerne omkring hans mund
veninder løfter mig ud af min seng
gaden er våd
vi går i kiosken
chokolade ligger på rækker
lightere står frem
som små neonfarvede soldater ved disken
kan vi bare få
to pakker smøgere
til hende her
vi griner
de rører ved mine skuldre og min ryg
i lyset fra lygtepælen står mine hårstrå frem
noget gir sig
fase efter fase
håb er en altan
udover amager
en måge flyver forbi
stier omkring søer
flere cigaretter og jeg tager på bar
en hånd i taljen
kan man gætte
hvem jeg er
når jeg sidder her
kan man se
at jeg synes det handler om mig
det her liv
gentagelser og varme
ned i halsen
de har navne
mænd som man kan grine af
i mine arme ligger
bunker af plastik
jeg er fugtig
jeg lader bare mennesker være
hænder, stive og krøllede
ja til det åbenlyse
og alle mine fregner, alle der har puls
det man kan hade
og mere til
til mig
hvad der er
ligegyldighed
vokser i mine bryster
der er så mange kroge i ord
man kan gemme sig i
og blade kommer til fra grenene
skridt på stien
med foden former jeg et hjerte i gruset
at være alene
mine hænder, se mine hænder
og solen
forsvinder
væk fra kirkegården
i skæret i strålerne