tungen sidder fast et stykke nede i halsen
tingene
beroliger mig
jeg berører mit hjem på vej rundt i verden
verden starter ikke der
hvor hjemmet slutter
verden starter
vi sover i bilen og ser på de sten vi passerer
du har kørekort og min fart
andre mennesker som associerede medlemmer
bjerget består ikke af én stor begivenhed
men af mange små sten
tilbage i dit eget liv er du på arbejde
du får fri og er nu passager i en bil
sammen med andre
du falder ud af bilen i lav fart
og dør
stadig varme forlader bogstaverne dit navn
for at indgå i nye sammenhænge
jeg finder dem alle steder
jeg sover om natten og vågner om dagen
solen er en hvid bevægelse over græsset
jeg hænger som en slatten pil gennem min personlighed
her er for lyst
på den ene side holder jeg meget af at sove
så går tiden af sig selv
omvendt er det stressende at være sådan et hul
som både opholder sig i tiden og spilder den
gennem sig
vi sover i bilen
vi færdes i 52 timer eller mere
vi vandet
vi ved kysten
vi har så mange mennesker til fælles
vi køber og spiser vores mad
vi deles om en øjenfarve om mine allerførste dage
dette vi og andre: dem du har kysset og
dem du har talt med
solens fryd ved ingenting at betyde
den sørgende solbader
og siger alt dette meget senere
at ligge at gå
fast form og flydende
under det tiltagende det aftagende lys
feberens solretning
du kalder mig ikke noget længere
uden at spørge om du ville være med
i dette vi
er det en helt vanvittig
eller ensom tanke
dit navn er en besværgelse
vi er organiske
vejrtrækning er et nedarvet arbejde
at finde næring i luften i græsset
organisér dig
du har fordelt dig delt dig: mine brødre
farverne er berøringer ved de ting de beskriver
de beskriver hinanden
og byder hinanden indenfor
det er en stor trøst
en blød fornøjelse
skal vi mødes
det er umuligt
det spiser jeg
nede på gaden vender nogen sig pludselig om
men det er ikke deres navn
snarere et host
eller en frugt der sukker idet den slipper grenen
min nabo er et andet menneske
som jeg har vænnet mig til at være tæt på
uden at kunne se
jeg tænder en lampe over potteplanten
tørrer støv af de voksbløde grønne
imens bliver det august før maj
uden for er sol op og sol ned
og på en af disse dage har jeg inviteret gæster til middag
maden opløses i munden og bevæger sig i vores kroppe
gråd er øjets juice jeg er sorgens rosin