Kære bindevæv, klump dig sammen et andet sted end i mine blodbaner, kære spasmer i følelseskirtlen, kære kramper i hornlygten, mit BMI er steget med tusinde procent, siden jeg forlod mig mine synder, stegte vagtler, fredspibende duer, det hele sidder på kroppen nu.
En dag talte gud til mig, det var i et akvarium fyldt med miltbrandbakterier, akward place to meet, synes jeg nok. Jeg husker helt ærligt ikk’, hva’ han sagde, gud, men i aftes, da jeg råbte om hjælp, stod de der, lægerne, med appelsiiiiiinstore smilehuller og lyste med pandelamper ned i min hals, stakkels overbelyste drøbel.
Det er svært upraktisk at ånde, uden et hjerte at banke med, det er dér, hunden ligger begravet – helten også: i hjertet, det er så simpelt, at det er til at kaste op over.
En dag talte gud til mig, det var i et akvarium fyldt med miltbrandbakterier, akward place to meet, synes jeg nok. Jeg husker helt ærligt ikk’, hva’ han sagde, gud, men i aftes, da jeg råbte om hjælp, stod de der, lægerne, med appelsiiiiiinstore smilehuller og lyste med pandelamper ned i min hals, stakkels overbelyste drøbel.
Det er svært upraktisk at ånde, uden et hjerte at banke med, det er dér, hunden ligger begravet – helten også: i hjertet, det er så simpelt, at det er til at kaste op over.
Kh
**
Kære liderlige krop i november, du mandarinrøde bryst, Psorea.
Der er ni diæter at svælge i, jeg når kun fem, før jeg bytter hjerte ud med hjerne, godt for noget, no doubt.
Kære histrioniske personlighed, kære autoimmune selvhad, nu med rødbede på skjorten: version en komma nul, kære radiovært: se! en stemme, den siger ikke: rejs jer fordømte her på jorden, men: vind og forsvind, eller.
Nu i disen her til morgen, faceraped, jeg forlanger ikke mit ansigt tilbage, kun kærligheden og at nogen synger: “nu er solen død, mor”.
Kh