et digt er anbragt helt
i åbenhed for lys i
kvadratklinker kunsthvidt der
er ingen folder efter
tunnelpassagen skinner solen
voldvarmer autoværn mere
autoværn mere
barrieretræ til højre
vokser min bus inde mellem grandække
samtidig: i det nære vokser ører
mit indre mit ansigtstræk inde mellem
strækninger af hud
i det horisontale billede:
der er redskaber i dette billede i
ingen folder er ingen folder
revner samler hud den
forsvinder selv i solskin uden solskin
solskin blomstrer alene i
nærvær man finder den
i digtet sol vokser øjne
inde ude i forbifarten i
markens sten skolak bilblå grøn
grøn fordrer udstigning i forbindelse
med træflimmer stammeglitter sølvdække er
betræk af naturkemi i øjets læder og
skjortetern ramler ind i
aldersbesiddelse i flere år eksponentiel
revnedannelse skyens nærvær revner sol-
fraværet særligt
i offentligt toilet i kophul i frakkefilt i
øjet dømmes solnærvær ude af
nærvær af træthed
i øjeblikket:
bilorangen rammer punkt mellem
boggul og digitalurrødt antinatur
er bevidst valgt det
vokser sig ind i
vilkårligheden nu
mellem
klokken nu16.44.
Og sol. Skind.
i kvadratklinker kunstlys tunnelhvidt i
belysning i sol anbringer jeg digtet jeg
anbringer det åbent
nu, ingen folder mellem linjer mellem
brune barrierer når træ
vokser bus inde mellem granbladdække, og
inde, endnu
nærmere, mellem kulørte blade.
I det nære, ører
vokser mit ansigtstræk inde, her
mellem hudstrækninger, mellem
øjne
findes redskaber i
det horisontale billede, der er
flere end få folder her, de vokser
hud
inde, mellem-folder
vokser revner ind i, hud
forsvinder. Og.