jeg knuser agurker nu ved du jeg
lader saften rende op i mine øjne i
dagevis jeg tænker: væsken beundrer
det flydende tænker havet hvordan
det sank dage før for mine fødder jeg
betragtede i det svindende havspejl i
timevis bakterierne spredte sig i mine
æbleknuder sådan klart er det nu jeg
havde ingen forstand på at holde æblerne
fornuftigt flydende på fornemmelser for
fald det føltes som udskillelse af død og da:
mine øjne aborterede de fordærvede de
krøllede frugter der siges om det: du taber
væske jeg siger jeg druknede i det havet for
længst fordi hvorfor jeg husker ikke
jeg mærkede ikke intet du vendte mig
på hovedet du lod vandet rende af mig