I supermarkedet: Putter dadler og hvidvin i vognen. Køber også frugt og et fad til at lave for eksempel lagkage på. Jeg køber tomatpurre, en pose oregano og en biodynamisk ægte kanel og kommer disse småvarer i en lille plastikpose, som jeg putter ned i den større indkøbspose, da alle mine varer er blevet registreret på transportbåndet. Køber en buket blomster. Den har jeg brug for. Køber så meget. Køber nelliker, olie, avocado, shampoo, flute, smør, smykker.
Ved havet: Jeg begærer havet, eller jeg begærer færgerne ude i disen. Himlen hæver og sænker sig, afprøver forskelligt lys. Himlen er skideforfængelig. Havet er hvidt.
På værelset: Kan ikke sove. Min krop rejser mig og skubber gardinet til side. Hele himlen lyser rustfarvet over byen, eller lerfarvet. Nu ved jeg, hvad søvnen altid har forsøgt at skjule for mig. Hvor ydmygende at se himlen i den tilstand. Der er en opladning i alt.
I stuen: Et helt hvidt lys gør stuen til et lysrum. Som druer af lys overalt i luften, våde, lys.
På værelset: Tager et billede af mig selv, for jeg kan ikke sove. Betragter fotografiet og skyggerne, der smyger sig under min hage. Hvem er det, der rejser sig fra min seng og går over og skubber gardinet til side? Himlen udsender et fremmed lys af rust og ler. Søvnen er et sekret.
I skoven: Den lyser, når jeg går igennem den.
I min krop: Den lyser, når skoven løber igennem den. Det er malmen, der vender sit bløde i vinden. Solen glitrer i mosset. Mosset er gult, og rødt og brunt, og brunrosa, og cremet vådgrå. Og grøn udvendig.
Ved havet: Havet med færger i sig er et vortende hav.
I min krop: Har lyst til at sende en e-mail til en eller anden.
I køkkenet: Min yoghurt er blevet for gammel. Det er en lilla yoghurt, der vælter ud af kartonen og plasker mod køkkenvasken. Jeg lader det ligge i vasken. Det kan jo være, der er et potentiale i lilla yoghurt. Og der er en opladning i alt indtil der ikke er det mere.