Magnus Rahbek Jensen: Drømmenes koraller

 

DRØMMENES KORALLER

 

gaderne er støvede lys

der langsomt forsvinder ind i sig selv

og ud mod solen

 
 

nætterne er klare bevidste landskaber

betragtet af planeters hemmelige planer

om forsvundne stjerners genopstandelse

 
 

jorden er det åbne og kølige køn

set fra en høj og varm bevidsthed

 
 

solen er den glødende velkomst

udmålt fra et ukendt himmelsystem

 
 

vi mødes sikkert et sted imellem alt: drømmenes koraller

 
 
 
 
 
 
 
 

OVERRÆKKELSE

 

i selve overrækkelsen sker en forandring i lyset

det er her vi ser skriftens dobbelthed

 
 

det er her vi trækker jorden som en storhed

det er her du som en lampe deler natten

 
 

det er også her du opstår

et menneske forklædt i sprog og intet

 
 

hvad vi ikke vidste

ved vi nu

 
 
 
 
 
 
 
 

JORDKAMMER: 3 DYBDER

bag de mørke billeder / revner et ekko /

ruder af rød regn / regnbuer uden farve /

jorden eksisterer / gør den ikke?

 
*
 

månen river sig på dit krat /

du er tørstig som feber /

din krop er en kran over byen

 
*
 

dette rum / synes altid / at ville forandre sig

men verden / synes aldrig / at være fortalt

 
 
 
 
 
 

på himlen begynder en stille verden

at bevæge sig

jeg aner dens skrift

men dens sprog er mig vanvittigt

 
 

afstand af forandring:

 
 

at fornemme en fjern og metallisk støj

stråler af blød energiudrensning

 
 

at sanse mørket med al kraft

krystallets søvn og værdi

 
 

som susende munde bag en væltende mur

 
 
 
 
 
 

kroppen vajer på et blad

svajer ryggen mod en hinde

 
 

himlen hviler ved et øje

smider regn fra en afstand

 
*
 

der vokser fugle i min mave

også i min brystkasse drømmer en frø

 
 

skovbunden fylder mit hjerteøje

 
 
 

Flere bidrag