beluga bolognese står på komfuret
bobler stille ind i sig selv, afgiver væde
jeg kigger på dig der troligt står
og rører rundt, keder dig
pastaen koger over
jeg tager den af varmen
så er der mad
vi går ind på dit værelse
i den nye lejlighed
du er lige flyttet herind
på frederiksbjerg med roommate
længere væk fra mig
vi sætter os ned og kigger hinanden i øjnene
jeg anretter portioner, du sukker
du vrisser over portionstørrelsen
siger at du ikke kan spise så meget
jeg siger at jeg bare kan tage over
spise resten når du ikke kan mere
så begynder jeg på min egen portion
blander fuldkornspasta med bolognese
anretter bidder på min gaffel
kigger op på dig indimellem
du ser ned på din tallerken hver gang
så i stedet kigger jeg på den gule væg bag dig
den du panikkede så meget over
skal hele værelset være gult?
skal det bare være én væg?
vi nåede at klistre dem alle ind i malertape
før du bestemte dig for at det bare skulle være den ene
nu står du tilbage med et forvirret værelse
med én grågul væg
over den kan jeg høre
overboen gå uroligt rundt
retter fokusset tilbage på dig
du sidder og græder salt ned i din mad
smager den til igen
jeg spørger dig hvorfor du græder
og du svarer at vi aldrig snakker over maden
der er for stille
i forhold til hvad du er vant til
og jeg svarer at jeg aldrig har snakket over mad
at jeg er opdraget til stilhed
at vi hjemme hos mig
aldrig snakker over mad
at maden på den måde bliver hellig
men at jeg godt kan ændre det
du er træt af at tage initiativ hele tiden
synes altid at du indleder samtalen
og synes for resten heller ikke at vi har samtaler
men bare parter der fortæller og lytter på skift
jeg strammer grebet om bestikket
ser dig sprænge i en sky af blod
og så siger jeg
at jeg vil gøre mit bedste
men at det er svært når du taler så uhåndgribeligt
og du har altså også en tendens
til at køre ting ud af proportioner
og du siger at du ikke vil ændre noget ved mig
men at det bare ikke er nok lige nu
jeg ville ønske du brugte dine ord til at slå mig
i stedet for det pis du har gang i lige nu
og det her skænderi
havde også været bedre
hvis Radiohead havde spillet i baggrunden
måske OK Computer eller A Moon Shaped Pool
et eller andet der kunne sætte det i reference
i stedet sidder vi i stilhed
og glor hinanden i øjnene
mine vrede, dine våde
jeg spørger om vi ikke skal gå ud
lige ryge en smøg og drikke noget vin
og du siger jo
så vi forlader maden
tager vin og smøger
og begiver os ned ad din bagtrappe
ud i gårdens mørke
tænder vores smøger
flammen dirrer i mine hænder
jeg ryger den færdig på ingen tid
hvæs af røg
og jeg kvaser asken til mos med cigaretten
tværer den ud til den ikke ryger mere
ser dig i dine grønbrune øjne
jeg har lyst til at spise dem
mærke dem briste i min mund
imens du taler videre om vores forhold
om at vi nok skal klare den
jeg rækker ud efter vinen
og bliver overrasket over
hvor koldt glasset er imod mine læber