Fiskens dag i Thyborøn, fiskeauktion. Auktionarius med headset på det runde hoved. Med en lille kæp (er det et hammerskaft?) dirigerer han forsamlingen, dirigerer prisen op på 5 rødspætter, 1 havtaske, endnu 1 havtaske, 1 havkat, 1 torsk, 3 kg krabbekløer, munden går, hvad skal den koste, 100 kroner er bøjn, 105 kroner er bøjn, assistenten holder fisken op over flamingokassens kant som en dukkefører, vupti, der var en lille krabbe i havtasken, den hører med i prisen, 140 kroner er bøjn, 145, første gang, anden gang, han fyrer alle de gamle vittigheder af, er på fornavn med flere i mængden, André med Arlakasketten, byder du, André, eller klør du dig bare å æ næjs? Inde i lagerhallen ved siden af under lysstofrørerne kan man få fileteret sit køb. To mand i orange regnbukser arbejder med kniven, skærer hovedet af, klipper finnerne af med køkkensaksen. Alt affaldet ender i en spand på jorden. De arbejder roligt, de glinsende gummihandsker i det rindende vand. Rundt om ser folk til, stimler sammen, som man stimler sammen om en gøgler på et strøg i en storby, og der er noget gøgler over de alt for store regnbukser der stumper over gummistøvlerne, noget sørgelig klovn. På jorden plastickasser med fisk, på is som champagne, det er en fest, alle er døde, på nær én: hummeren. Den sidder på bunden af kassen, kløerne bundet sammen med strips, en autonom. Pansret sommerfugl, sørgekåbe, sort. Vi ved hvilken farve den får. En dreng løfter den op, og den bevæger antennerne, langsomt som et stykke legetøj der er ved at løbe tør for strøm, barbermaskinen.