Mie Mollerup Jørgensen: Lilje og Hænger sammen

Lilje

jeg vågner
mellem to vægge af kød
på dit værelse
og vågner igen
da min drøm
krummer sig
fordi du har givet mig et liljetræ der ligner fisse lugter af fisse smager af fisse når det lyser
mig i øjnene
er smuk på
Emma
højere bas på
Emma
i min sms spørger jeg om hun vil med hen og ligge i løgplænen ved siden af skiltet der siger
at det må man ikke
det vil hun gerne

 
 
 
 

Hænger sammen

Hun kigger ind i mine øjne og forklarer mig om Bangladesh og hvordan verden hænger sammen, men pladetektoniske bevægelser, havets temperaturstigning og mit hamrende hjerte gør mig søsyg, og jeg kaster ved et uheld op ud over hende og mærker mine øjne blive gule og betændelse spredes i min krop
Jeg prøver at rejse mig fra stolen men falder ned på alle fire, og løber ud hvor træernes nåle stikker mig i underarmene så mit blod blandes med jorden, der hvor mine hænder sætter aftryk, og det eneste der lyser stien foran mig op, er mine blå årer på mine hvide arme, så jeg hyler er der nogen der kan høre mig, og tjekker igen om her er wifi
 
 

Flere bidrag