Mie Mollerup Jørgensen: Sang til man

hver morgen
står solen så fint op
over min mave
hvis du bliver her
så længe
hver aften ryster jorden
under mig på tredje
når jeg prøver at finde
det stykke af dynen der stadig lugter af dig
fik jeg fortalt dig
at jeg elsker dig
for at have lært mig så meget
hvordan jeg skal se ud
gå ud
før du gider
feje alt skidtet af mig
med dine øjne
at jeg lugter
febrilsk til mine sko mit tøj
mens hårene under mine arme gror ud
man, hvor ser du fantastisk
ud i solskin
i snevejr
jeg skal jo ud,
glatte mand, vi ses
i dine spejlvendte øjne
der er så gennemsigtige
at jeg falder til bunds
i dem med sprængte trommehinder
fik jeg fortalt dig
at jeg elsker når du fortæller mig hvad du vil
have mig til
gå sådan sæt dig der
bare kig ind i kameraet
jeg gør mig så umage
knejser med nakken
og lænden på Nørrebrogade Østerbrogade Valby Langgade
skærer sig igennem
alle versionerne af mig
for hvert postnummer har sin egen gipsgrimasse
liggende om mit sammensyede ansigt
7/10 råber du og det varmer
helt ind i mit brændende raseri
fik jeg sagt
at mine bryster bliver længere
hver dag
står jeg op og tænder lys
i mine to vestvendte glasøjne
og prøver at leve op
til dine forventninger
ind i vanviddet, man, hvor ellers
og jeg støtter mig lidt til dit stærke knæ, samler sig om mig
lukker øjnene åbner munden
bare kig ind i kameraet, fik jeg fortalt dig
om alle mine fejl
forblød i døbefonten
eller jeg skyller dig ud
med alt det du ikke vil vide af
muskelmand kom
og giv mig hvad du har
jeg pakker det fint ind
og bærer blå øjne og røde kinder
med sløjfer over
magtmand kom
og fortæl mig om økonomiske kriser og kiks i Irak
jeg går stadig ud i verden
rødt hår hvid hud beskidte negle
myremand kom
videre det klør sådan
når du kravler under min hud
og lægger æg i mine porer
når jeg prøver at falde i søvn
tak for at være der, mand,
et evindeligt soundtrack, en interferens på min radio
jeg kan mærke
flyve gennem telenettet
med misbilligende stilhed der skærer benene og armene af mig
så kan jeg sidde der
og tænke over hvad jeg har gjort
fik jeg nogensinde sagt
jeg fik jer
hund hus hashtagmadeit
bare kig ind i kameraet
åh mand hvor jeg elsker dig
når jeg kan mærke dine øjne
som jeg ejer mens de ligger tungt på mine hofter
mens jeg går lidt rundt
sammen med tiden
hvor længe mon jeg kan kalde dine dejligt spidse albuer
for mine
dine ører i dag
når jeg læser op for dig
lyder min stemme
som vorter på ungpigebryster
der bliver presset ned i halsen på dig
mand, virker mine krydsede ben og fingre
fik jeg sagt tak
for i går, brandmand
det føltes trygt at gå der ved siden af din panserskulder
mens byen brændte omkring os
fik jeg sagt at jeg er så taknemmelig
for alle de blanke frugter
du klatrede op og plukkede til mig
at jeg godt ved at jeg ikke må
spise af dem
alle dine flødekys
har jeg hængt til tørre
som rosetter på en ridepiges børneværelse
åh man, kom over og leg
med alle mine lyserøde ting
for jeg er
lige glad
stille nu
fik jeg sagt
hils
hvis du ser ham
fik jeg sagt tak
for alt
du lærte mig
ikke at efterlade mig noget
ud over en kløft i dit kranie
du kan drukne i
mand under Pilealléen
som lyser mit efterår ind
tak for at følges med mig
svæve rundt i en tankeboble
over mit hoved
når jeg går forbi rækker af hvide døre
i rækker af hvide gange
enkelte gange er de af glas på Tagensvej
og når det bliver morgen igen
og gulvet er magnetisk klistret
under mine metalsåler
så bærer du mig
ud på dine stærke skuldre, og holder mig sammen
til min slangetunge danser for dig smyger sig
op ad dit ben former sig lydigt efter din mund,
man, bare kig ind i kameraet
indtil min mor ringer
er du der musling
tak for at være i mine drømme
i nat
jeg spandt
mig udover alle dine tidsaldre
som et optegnet stjernebillede
ved siden af Cassiopeia
der står jeg og blinker
se hvor du skinner månemand
 
 
 

Flere bidrag