i Ungarn er der et sted
under en hasselbusk
hvor nål og tråd glimter
åbenlyst i solen
vi kan hæfte
ryggene sammen.
bladene kan ikke bare
falde ned
mine hænder syr bedst
når de bladrer
i plader, tæller brosten,
fjerner plastikemballage
udenfor vinduet
er en trækrones fintråede blodkar
størknet i aftenen
en tagrende over lejligheden
giver snart op
rusten på dens bug
vokser som et organ
jeg famler mig tilbage
i mørket
gennem åbne døre
og finder den trygge tyngde
af en anden