der er altid mødrene
hernede med ru hænder der lugter af eddike
den ene der sylter drueagurker og
den anden der drukner dræbersnegle
hendes hænder er bløde
fingre i hans nakkehår
*
drengen sover ovenpå og
de griner
de ryger under emhætten mens opvasken sejler
og de griner så tårerne
triller
*
rollo i haven der jagter duer til vejrs
hende med røven i vejret
hun planter solsikker
alle frøene bliver spist af kragerne
på nær to
*
på svensk er en solsikke en
solrose
en gul parabol i
blomsterghetto
som følger solen i jagten på
signal