Korn
Og jeg så ham gå gennem kornet med hånden glidende hen over det. Og jeg så ham gå gennem kornet med hånden glidende hen over det som talte han det. Og jeg fumlede med snørebåndene, trådte hælen ned i den venstre sko og snublede på vej ud over gårdspladsen mens han bevægede sig længere væk gennem den gule pels.
Brønd
Søndagsskolehistorie
En skikkelse, en mand,
han går der foran
med sin lygte af støbejern. Tungt jern.
Sneen den
ligger rundt om, hele vejen om. Hvidt hvidt sort
og helt sort.
Hånden, han
har den i en skindhandske
af et dyreskind, et lams blide hud,
og den knuger,
knyger, gør sneen,
knurrer, gør det helt sorte.
En jernring mellem lygten og manden;
den skal snart hænges på krogen ved døren,
en forjættet dør – der åbnes aldrig en forjættet dør
uden at en anden lukkes.
Men se, det ved de ikke noget om,
de to børn der igen møder den samme brønd.
De går i ring i en ring
af blokke af fnug af sne.
De er en mængde punkter i en partikelstorm
som strækker sig ud i
hvidheden og ind i kalken på deres knogler.
Mørket i marven. De er tilbage igen,
hvor
de ved at de tror, og de prøver at tro at de ved,
og brønden er så dyb, solen så rød og havet så stort
at de tror at de tror.
Og sådan vendte de, og ventede de, de ventede
vendte rundt. Blund i hvidhedensk kridhvid. Følg.
Lysglimt
Hvorsomhelst
Tågen ligger hen over landskabet. Hvid og mættet. Den presser sig ind mod bilruden og forsvinder med et pust op over den. En vejpæl dukker op og trækkes hen mod bilen. En ny vejpæl flækker hvidheden med sin refleks. Min fod trykker ned i bilmåtten. En ny vejpæl.
Du får befriet en cigaret fra en pakke ved håndbremsen med den ene hånd, men kan ikke finde lighteren. Jeg skynder mig at finde den for dig. Jeg trykker min fod ned. En vejpæl dukker op. Jeg tænder lighteren og holder den op for dig. Bilruden lyses op, tågen falmer. Jeg slukker den igen. Små spøgelser stimler sammen i lyset fra forlygterne. Jeg trækker begge fødder ind under mig. Ruderne er lukket til.
– Det er ikke til at se en hånd for sig, siger du, og nu kører vi ind i muren, men så flytter den sig, og vi fortsætter. Vi skal frem. Vi når den næste pæl. Vi kunne være hvor som helst.