så så
så skamlæbepomade
og fisseskyld
så oliende chorizo
fra himlen
jeg groede vindheks
i skødet
og døbte den:
marcus antonius
så piblede frem
tyve brystvorter
på een
så talgens storhedsvanvid
så talgen gnide sig
til ærtestørrelse
i hårsækkene!
så fedtets gummihvalp
bjæffende
på hofter
så hudens
ejakulation på spejlbilledet,
så penismisundelig
så den høje lyd!
når huden revner,
så genspejles bølgernes
overflade
på maveskindet
så! vrider blåviolette
grenes bånd sig
om hinanden i fiberstråler
så får vorterne ansigtstræk
det er meget simpelt:
dette ansigt blev
min elskedes
derfra begyndte det
begæret
derfra begyndte det,
sølvglinsende slim
derfra blev
appelsinmarmelade
derfra blev
chokoæg
derfra blev
cyklusdødfødslerne vane
derfra
vokser frem
det menneske de
lige skal vænne sig til
derfra vokser frem
et menneske de
skal lære at elske igen
de her puder
de her hår
de her
nye lyde fra struben
*
i overkøjen begynder det
nøgne køn
på det lille barn
i sommernatten
at slå knuder på sig selv
så spænder hun i hele underkroppen
så ligger hun stille lidt
og klemmer vagt om pudevåret
så stramt kødet folder sig
om urinrøret
så sukret gele
hænger i luften og stivner
vær mit lysegrønne æbleskyllemiddel
græder hun
når hudporerne åbner sig
op
under sengelinnedet
kravl ind med hvide blomster
i underhuden
så far vågner i julimørket
så far lægge hende på badeværelsesgulvet og dyppe
hørviskestykke i koldt vand og placere mellem hendes
ben så branden lettes i fyrre sekunder
skambenet vil briste
så jamrer hun igen
så slår man det af sig så bliver morgenen så smuk det
koagulerer nu
der er lysorange snask i dynger nu det kommer nu
det er nu!
appelsinflæskets udskillelse
*
hvidt gardin hæver kort sin
tunge bomuldshånd til
medlidende hilsen
det rum hvori jeg kalder frem
alt fejlplaceret og forbigående
kalder frem
alle henlagte forhåbninger:
vi har købt nyt glitrende gavepapir vi har købt
grønne silkebånd!
det er nu
jeres tid til at skinne
i år får de
lille spontan abort
lille
hvilken forskel gør det hvordan mit hjerte knustes
lille
hvem af os havde du tænkt dig skulle føde barnet
i cellofanpose
i år får de
i lysegrøn papæske
endnu væskende lille snegleskede
lysende prikkede svamp
foldet ind i lilla silkepapir
og i den store dér:
begæret efter flødekaramel
det eneste jeg ved noget om
det eneste jeg ved
er hvor fedtet man bliver
vi er vel ikke fedtede
i solopgangens dybrøde funklende øje
er vi
er vi
er vi det