1
et luciaoptog af smerte bærer lyset frem i mit bryst og
den lyseblå mink i dine hænder skal fylde femten
femten
i det ene øjeblik er jeg en skefuld mynte-ærtegelé på en teske det næste er jeg
marsvin i savsmuld
det er jul men giften fra gulvtæppet
ætser huden og kødet af foden
jeg vægter som en lillefingernegl i din bevidsthed
og hvis den lommesten jeg forærede dig lyste op i
gran- og lysegrønt hver gang jeg tænkte på dig
ku du endelig få et fucking billede af hvor meget det er: din egen lommesol
hundredetusind grader
jeg tror ikke der er nogen grund til at hilse på bekendte længere for
de blir til spøgelser og nogen vrider halsen om på min sjæl
jeg ville ønske jeg ku snave en mand med saltlæber
og popcornflager i tandkødet men
uden varsel brast dansegulvet sammen og trak gæsterne med ned i kælderetagen
hvor man oplevede ægte flydende neon
jeg tror ikke du kan trække mine nylonstrømpebukser af
fordi det sekret min skede udskiller ved din berøring er
klistret som pink lim
pink lime
i fjerde klasse så jeg luciabruden besvime under optoget på hospice
hendes øjne rullede ind i hovedet glinsede mælkehvidt inden hun faldt og
lysene på kronen fangede stoffet fra en kjole og brændte i en spids op og blottede hendes nøgne blege ben og pigetrusser foran de døende ældre mænd
i asken og lugten af brændt hår og smeltet hud
lyste mit halleluja
3
min datter smiler til den fortabte
og min datter plukker tusind levkøjer
min datter fanger haletudser i vandhullerne
og smører hjertet let i hvid creme
masserer det i saltscrubs vifter det i hånden og skriger
DET ER LIGE HER HVIS DET ER og
bjergene og havene i mig stiger stille og jeg tror
de andre overhører musikken der spiller i de ord du siger
jeg ved at hver stavelse klækker små æg i mit lungevæv
og den dag jeg står i axis mundi
vil himlen åbne sig og lade vandmasserne skylle så dybt ned i muldet
at dit skelet vil flyde op til overfladen igen
en dag vil skyerne dele sig og græde saltvand der kan
vande stedmoderblomsten i dit øje
det er mig der spiser af kysterne